Ny ph.d.-afhandling viser, at det i høj grad er danske eksfangers indsats, der fik den tyske kz-lejr Husum-Schwesing frem i den tyske bevidsthed mange år efter krigen sluttede.
At der havde været en kz-lejr ved den sydslesvigske by Husum fra september til december 1944, var noget lokalbefolkningen gerne ville glemme alt om, da krigen sluttede i maj 1945.
Og i mange år var lejren også glemt. Barakkerne, der efter krigen husede tyske flygtninge, var forfaldet og borte, og området var på private hænder.
Jens-Christian Hansen er ved at lægge sidste hånd på sin Ph.d.-afhandling om netop Husum-Schwesing, hvor erindringskulturen omkring lejren spiller en central rolle.
Hans forskning viser, at det især var danske eksfanger, der var aktive i retsopgøret efter krigen og i arbejdet med at fortælle om lejren.
- De danskere, der var indsat i lejren, var for de flestes vedkommende nogle handlekraftige mænd. Vi kan følge dem både under og efter krigen, hvor mange af dem var toneangivende omkring erindringen om lejren Husum-Schwesing. For eksempel var en af dem læge for fangerne. Og han og flere andre var meget aktive som vidner i efterkrigstidens retsopgør med nazistyret. Alt sammen noget, der fremgår af dokumenter fra en række internationale arkiver, siger Jens-Christian Hansen.
I starten af 1980’erne tog en gruppe tyske borgere fat på at få hold på de rygter om en kz-lejr, som trods fortielsen, havde overlevet. Gruppen fandt blandt andet frem til to danske overlevende – de tidligere modstandsfolk Benjamin Mørch og lægen Poul Thygesen, der allerede i 1945 havde skrevet sine erindringer om Husum-Schwesing.
I januar 1983 var Poul Thygesen og Benjamin Mørch inviteret til et møde i Husum, hvor de skulle fortælle om deres oplevelser. Og det var ikke for en lille forsamling. 800 mennesker mødte op for at høre om den ”glemte” kz-lejr, der nu kom på den lokalpolitiske dagsorden.
Sidenhen er området blevet opkøbt af det nordfrisiske amt, og i dag er der et mindesmærke, som markerer kz-lejrens eksistens. Mindesmærket er blevet til i samarbejde med de overlevende kz-fanger.
Jens-Christian Hansen fortæller om denne del af sin afhandling på et debatmøde på Syddansk Universitet på onsdag, 20. juni. Her deltager også ph.d.-studerende Robert Zimmermann, Freie Universität, Berlin. Han forsker i norske eksfangers organisation og rolle som aktører i offentligheden i efterkrigstidens Norge.
Mødet er arrangeret af Netværket for Nazisme- og Holocauststudier og finder sted i Mødelokale 6 ved Institut for Historie, Syddansk Universitet, klokken 17.00 til ca. 19.30. Tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejning – Therkel Stræde: 27 20 89 06 eller mail: therkel@hist.sdu.dk
14.06.2012
Tilbage til nyhedsoversigten