Ny bog tager alternativ kilde i brug i undersøgelsen af historiske begivenheder.
Hvad synes det bedre borgerskab om at kvinder fik stemmeret og hvordan så man på fremmede nationaliteter i begyndelsen af 1900-tallet? Det kan man læse mange bøger om, men kigger man på datidens karikaturtegninger får man ofte et hurtigt og klart svar.
- Tegningerne er skarpere end tekst - de kan i den grad fortælle gode historier fra gamle dage. De kan med en enkelt tegning ’pin pointe’ hvad det er der foregår, noget man måske skal bruge flere siders tekst til at forklare, siger Mogens Rostgaard Nissen, der er lektor Institut for Historie.
For eksempel var der tegninger i årene frem til 1915 hvor kvinder fik valgret, som illustrerede hvilket ragnarok, de ville skabe. Eller kvinden der blev tegnet iført kost og spand, da man diskuterede kvindelig værnepligt. Tegningerne var i hæfter som eksempelvis Blæksprutten, Svikmøllen eller Punch, som især var populære blandt det bedre borgerskab.
Mogens Rostgaard Nissen har i samarbejde med Lars Johnsen, der er lektor på Institut for Design og Kommunikation og Else Debel Lauridsen, tidligere studerende netop lagt sidste hånd på en e-bog hvor karikaturtegninger bruges som historisk kildemateriale. Bidragene til bogen kommer fra en gruppe kandidatstuderende som et led i deres uddannelse har kigget på tegninger fra ca. 1880 frem til slutningen af 1945.
De gamle Karikaturtegninger fortæller en masse om fortidens tanker og overbevisninger, men tegningerne er også tegnet med den naturlige forudsætning, at beskuerne kender til samtidens politiske liv og derfor har de studerende også skulle læse mere almindeligt kildemateriale for at forstå tegningernes pointe fuldt ud.
E-bogen kan hentes gratis her
Se bogen som pdf
18.12.2012
Tilbage til nyhedsoversigten