Humaniora på Syddansk Universitet tilbyder mere end 30 forskellige uddannelser, som spænder lige fra nutidig virksomhedskommunikation til forståelse af historiske sammenhænge.
Uddannelserne og forskningen her på fakultetet beskæftiger sig med dagliglivet, sprog, pædagogik og kommunikation fra mange perspektiver og i mange historiske og geografiske rammer.
Populære humanister
Vores studerende finder job både i det private og i det offentlige, fordi uddannelserne giver dem de rette kvalifikationer til at matche nutidens arbejdsmarked. Mere end halvdelen af de nyuddannede er i job i løbet af det første tre måneder. Vi tilbyder et stort udvalg af både erhvervsrettede studier som logopædi og erhvervssprog såvel som de traditionelle gymnasiefag.
Det humanistiske fakultet har godt 630 ansatte og mere end 5.000 studerende