Teknisk service administrerer parkeringsordningen på Campus Odense og i Winsløwparken.
Parkering på Campus Odense kan ske på en af de 7 store parkeringspladser, som ligger rundt om campus. Her kræves ikke brug af p-kort, men man skal parkere i bås og respektere tids- og andre begrænsninger.
Har man behov for at komme lidt tættere på en bestemt destination, f.eks. i forbindelse med af- og pålæsning, specielle arrangementer eller fordi en udefra kommende håndværker arbejder på området, kan der rekvireres specielle parkeringstilladelser til dette formål. Dette kan ske ved henvendelse på Teknisk service sekretariat på tlf.nr. 6550 2890 eller e-mail 2300@sdu.dk.
I Winsløwparken skal man have et gyldigt p-kort for at parkere i langtidsparkeringsbåsene. Korttidsparkering kan foretages uden parkeringskort, men husk da at stille p-skiven. Har man blot brug for et dagskort kan disse fås i sekretariaterne.
Er man studerende og har tilhørsforhold til Winsløwparken, skal p-kort rekvireres ved hjælp af boksen herunder. Det er nu muligt at bestille kort til 2013. Har du mere end én bil, skal du lave en bestilling pr. bil.
SDU-ansatte med tilhørsforhold til Winsløwparken skal rekvirere kort via sdunet.dk (værktøjer, login til systemer).