Forskningsbaseret efteruddannelse
Vi beskæftiger os med masteruddannelser og diplomuddannelser, enkeltfag samt uddannelser på deltid, som er omfattet af loven om deltidsuddannelser og loven om åben uddannelse. Uddannelserne er karakteriseret ved at være kompetencegivende, dvs. at de afsluttes med eksamen. Vi vejleder om optagelse, adgangskrav med mere. Desuden beskæftiger vi os med administration af betaling, studiekort, ophør og regeltolkning. Vi behandler også sager vedrørende aktiverede studerende og studerende på Statens Voksen Uddannelse eller uddannelsesorlov.
Efteruddannelse i Odense bor på Campusvej 55, 5230 Odense M. Vi har åbent mandag til fredag kl. 10.00 – 14.00 på telefon 65 50 10 54. Du kan også sende en e-mail til efteruddannelse@sdu.dk
Kurser og konferencer
I Kolding udvikler og afholder vi kurser og konferencer opdateret med den nyeste viden. I samarbejde med virksomheder eller organisationer skræddersyer vi lige nøjagtigt det forløb, som vore samarbejdspartnere har behov for. Vi har et bredt netværk blandt undervisere, og sammen med dem tilbyder vi efteruddannelse inden for en mangfoldighed af emner.
Du finder SDUE i Kolding på Engstien 1, 6000 Kolding. Du kan ringe på telefon 65 50 10 75 eller skrive til info@sdue.sdu.dk