Hvad sælger IT-service?
IT-service har tegnet licens til en række software-produkter, således at brugerne på Syddansk Universitet altid kan få leveret den nyeste version til langt under listeprisen. Da versioner og priser ændres hele tiden offentliggør vi ikke en prisliste her; men du er altid velkommen til at kontakte IT-service eller de andre lokale IT-afdelinger med spørgsmål om produkter og priser.
Hvem kan købe?
IT-service sælger ikke til privat brug, men udelukkende til brug på tjenestestedet.
- Som hovedregel har ansatte ved Syddansk Universitet adgang til gennem deres institut eller afdeling at købe ved IT-service.
- Ansatte på Odense Universitetshospital har adgang til køb, såfremt de også er ansat ved Klinisk Institut (professorer, kliniske lektorer, kliniske assistenter).
- Desuden har Ph.d.- og diplomstuderende samt årsstipendiater ved Syddansk Universitet adgang til køb, såfremt de pågældende har egen konto eller får leveret gennem deres institut.
- Studerende (bortset fra Ph.d.- og dimplomstuderende) har ikke adgang til køb gennem IT-service, men henvises til f.eks. Studenterboghandelen, som også er omfattet af licenser med lave priser. Læs mere om studerendes lån og køb af software her.
For en del af programprodukterne giver licensreglerne også ansatte ved følgende institutioner adgang til køb:
- Syddansk Universitetsbibliotek
- Syddansk Universitetsforlag
- Syddansk Universitet Studenterboghandel
- Videncentret
- Forskerparkens administration
Kontaktinformation - hvordan køber man?
Bestilling af software sker ved at sende en mail til servicedesk@sdu.dk, mrk. "Softwarebestilling".
Husk at angive hvem der er bruger af licensen og eventuelt også hvem der betaler af softwaren, hvis det ikke er den samme person, samt hvilken programversion, sprog, operativsystem (Mac/Windows/Linux), du ønsker. Nogle programmer findes i flere versioner. Du vil dog altid få licens til den nyeste udgave af softwaren.
Regning fremsendes fra IT-services sekretariat v. Louise Haugsted Knudsen, software@sdu.dk, lokaltlf. 2870.