Opkræv f.eks. konferencegebyrer via Internettet
IT-service tilbyder nøglefærdige tilmeldingssystemer til SDU-arrangører af møder og konferencer – med eller uden konferencegebyr (deltagerbetaling).
I tilfælde hvor deltagelse i konferencen/mødet indebærer betaling af et gebyr, kan arrangøren med fordel anvende en tjeneste som IT-service har udviklet i samarbejde med Økonomiområdet. Denne tjeneste gør det muligt for institutter m.fl. at modtage kreditkortbetalinger via Internettet på en sikker og krypteret måde, som er godkendt af Teller (tidligere PBS). Der kan benyttes Dankort og større internationale kreditkort, bl.a. Visa og MasterCard.
Et institut kan f.eks. i forbindelse med afholdelse af en konference etablere egne websider med program m.v. for konferencen og med et simpelt link til tilmeldingssystemet, hvor konferencedeltagerne bliver registreret samtidig med, at de ledes videre til betalingssystemet, hvor de skal afgive kreditkortoplysninger.
Tjenesten rummer samtidig et administrationsværktøj, som gør det let for arrangøren at holde styr på navne, adresser, mail m.m. for de tilmeldte.
Tilmeldingssystemer kan bestilles ved at udfylde denne web-formular: http://webpay.sdu.dk/registration, gerne mindst 14 dage før der skal åbnes for tilmelding.
Tilmeldingssystemer faktureres for den faktisk medgåede tid for en studenterprogrammør, som regel under 2 timer.
Kontaktperson: Sven Meiborg Sørensen, IT-service