
IT-service er en afdeling i Fællesadministrationen med ansvar for drift og udvikling af universitetets netværk, fælles mailsystem, e-læringssystem, store administrative systemer og en række andre tjenester og services, samt support af brugere på alle campusser.
- Sekretariatet forestår en lang række opgaver omkring økonomi, journal, post, administration af ferie og fravær samt salg og distribution af software til ansatte og studerende. Afdelingens mødebooking, rejsearrangementer og sagsbehandling til bl.a. vagtplanlægning og kompetenceudvikling foregår her. Til sekretariatet er knyttet IT-sikkerhedsleder-funktionen, dvs. ledelsen af det overordnede IT-sikkerhedsarbejde på Syddansk Universitet.
- Systemafdelingen driver og udvikler de store administrative systemer ØSS/HR, STADS, Studenterselvbetjening, Studenterportal, adgangskontrol- og journalsystemet m.m.
- Infrastrukturafdelingen er ansvarlig for SDUs IT-netværk. Desuden ligger en række tjenester, som f.eks. back-up, administration af digital medarbejdersignatur, antivirusprogrammel, DNS domæneregistrering, filtrering af spam og virus, navneservere, samt videooptagelser/streaming i denne afdeling.
- Support & Servicedesk yder support til ansatte i Fællesadministrationen og på det Humanistiske, Naturvidenskabelige og Sundhedsvidenskabelige Fakultet, samt til de studerende. Afdelingen har ansvar for alle ansatte og studerende udenfor Odense, og har Servicedeske i Esbjerg, Kolding, Sønderborg, Slagelse og København samt 3 i Odense (Winsløwparken, samt på Campusvej Servicedesk Nord og Servicedesk Syd/Science IT). Afdelingen leverer ydelser som er beskrevet i Service Level Agreements (SLA). Læs mere her.
- IT-projekt- samt IT-udviklingsafdelingen tager sig af opgaver vedrørende IT-projektledelse samt udvikling af IT-applikationer.