Procedure for evaluering af undervisning
Evaluering af gennemført undervisning ved Syddansk Universitet tager afsæt i universitetets delpolitik for prøveformer og undervisningsevaluering. Ifølge denne delpolitik, der er gældende for både bachelor, kandidat og masteruddannelser, er det formelle ansvar for at evaluere undervisningen og følge op på kvalitetsudvikling af denne placeret hos hvert enkelt studienævn.
Studienævnet skal ifølge delpolitikken udarbejde en plan for evalueringen af det enkelte undervisningsforløb. Planen skal blandt andet beskrive hvilke fag, der evalueres og hvornår, hvilke krav der stilles til evalueringen, hvilke metoder og datakilder, der kan eller skal benyttes, om evalueringen finder sted i eller uden for undervisningen og hvordan inddragelse af og tilbagemelding til de studerende skal foregå.
Studienævnet følger op på evalueringen af de enkelte undervisningsforløb og sikrer, at de enkelte undervisere har adgang til information om muligheder for evalueringsformer, der supplerer eller rækker ud over de af studienævnet fastsatte.
Center for Universitetspædagogik understøtter en udvikling og/eller erfaringsopsamling af forskellige evalueringsformer, som den enkelte underviser og/ eller studienævnet kan benytte.
Gennemførte evalueringer m.m.
Syddansk Universitet har i samarbejde med blandt andet Danmarks Evalueringsinstitut og ACE Denmark deltaget i følgende evalueringer af uddannelseselementer, evalueringer af hele uddannelser, benchmarkingprojekter, akkrediteringer og auditeringer i de seneste år.
Evalueringer af uddannelseselementer på tværs:
Evaluering af hele uddannelser:
Benchmarkingprojekter:
Akkrediteringer og auditeringer:
Øvrige:
Kvalitetsudvikling og delpolitikker for uddannelsesområdet:
I forlængelse af auditeringen af Syddansk Universitet i 2005 blev der oprettet et
kvalitetsudviklingsråd og en
kvalitetsorganisation, der siden 2006 har arbejdet med udviklingen af delpolitikker for hele uddannelsesområdet, herunder en
delpolitik for prøveformer og undervisningsevaluering med standarder, guidelines og indikatorer for intern evaluering på uddannelsesområdet.
Links til information om evalueringer af undervisningen på Syddansk Universitet i øvrigt:
Det Naturvidenskabelige Fakultet
Evaluering af kurser på fakultetet fremgår af
studienævnsreferaterne. Det vil af de enkelte punkter i referaterne fremgå om evalueringen har givet anledning til en videre behandling af kurset, herunder tilretning af pensum, undervisningsform og eksamensform.
Det Tekniske Fakultet
Her finder du
retningslinier for evaluering af undervisningen.