Campus Kolding slår to fluer med ét smæk og inviterer alle interesserede til både Åbent Hus og Forskningens Døgn torsdag d. 22. april kl. 15-18. Du får derfor både mulighed for at møde studerende og forskere samt at høre om uddannelserne og forskningen på campus Kolding.
Torsdag d. 22. april 2010 mellem kl. 15 og 18 kan du besøge campus Kolding og få mere viden om vores uddannelser og forskningen, som ligger til grund for undervisningen.
Du vil kunne møde studerende, undervisere (som også er forskere), studievejledere og studieservicemedarbejdere. Alle er klar til at svare på dine spørgsmål eller blot tage en snak om studiemiljø og universitetet generelt.
Vi byder på oplæg om alle vores bacheloruddannelser (se tids- og lokaleplan på dagen):
Du kan selvfølgelig også få mere information om vores øvrige uddannelser: deltidsuddannelser, diplomuddannelser , kandidatuddannelser , kurser (SDUE) , Masteruddannelser , Tilvalguddannelser .
Forskningens Døgn er en landsdækkende vidensfestival. I Kolding byder vi i den forbindelse på en række anderledes og sjove forelæsninger:
- ”Hitlers mand i Danmark – gesandt Cecil von Renthe-Fink”
- ”Fantasygenrens død og genopstandelse: Hvad er det, vi elsker ved elver, orker og Harry Potter?”
- ”Kunsten at oversætte – hvad er det mennesker kan, som ’Google Oversæt’ ikke kan?”
- ”Cyborgs – etiske perspektiver på det teknologioptimerede menneske”
- "Undergraver globaliseringen dansk produktion?"
- "Sprog-donor - samtale-databaser til forskning i kommunikation"
- "Museet, der ikke findes - virtuel historieformidling på nettet"
- "Iværksætternes brug af deres personlige netværk"
- "Nyt universitetsbyggeri - hvad skal ledes?"
- "Dit fremtidige job kan blive i en klynge"
Der vil naturligvis være mulighed for at se universitetet på dagen og i kantinen vil man kunne købe forfriskninger.
Gratis bustransport
Du kan tilmelde dig gratis bustransport fra dit gymnasium eller handelsskole. Busserne samler op ét sted i hver by og kører til Syddansk Universitet i Kolding og hjem igen når arrangementet er slut. Tilmelding er nødvendig, men helt gratis. Tilmeld dig via linket i højre side.
Du finder os på adressen: Engstien 1, 6000 Kolding. Se kørselsvejledning.
På gensyn til Åbent Hus og Forskningens Døgn på campus Kolding - vi glæder os til at inspirere dig.