Syddansk Universitet i Kolding er vært for netværk af historikere, der sætter fokus på KZ-lejrene
Hvad vidste man i besættelsestidens Danmark om forholdene i de nazistiske koncentrationslejre?
Hvilken mindekultur udviklede de overlevende KZ-fanger, som repræsenterede alle samfundslag og politiske fløje?
Og hvad kan arkæologiske metoder bidrage med til yderligere udforskning af lejrenes historie?
Det er nogle af de spørgsmål, som et netværk af yngre historikere tager op, når de på fredag mødes på Syddansk Universitets nye afdeling for historie i Kolding.
6.000 danskere blev deporteret til KZ-lejrene. Modstandsfolk, jøder, politifolk og grænsegendarmer, men også et mindre antal kriminelle fik de forfærdende forhold i de tyske lejre at føle med sult, slavearbejde og hæmningsløs vold. Cirka 600 omkom i lejrene, og de fleste overlevende fik varige mén.
Mødets arrangører er – ligesom en del af foredragsholderne – personer fra SDU - nemlig Henrik Lundtofte, leder af Historisk Samling fra Besættelsestiden (Esbjerg), adjunkt Mogens Rostgaard Nissen (Historie, Kolding) og lektor Therkel Stræde (Historie og Tysk, Odense).
Besættelsestidsnetværket består af yngre historikere med tilknytning til museer, forsknings- og uddannelsesinstitutioner over hele Danmark. Efter mødet på SDU i Kolding beser deltagerne det tidligere Gestapo-fængsel i Staldgården, der var første station på vejen gennem tyske fængsler og lejre for mange jyske modstandsfolk.
28.02.2008
Tilbage til nyhedsoversigten