Nyudnævnt professor arbejder på at udvikle sensorer, der kan hjælpe myndigheder med at afsløre sprængstof
Jan O. Jeppesen er ansat som professor i kemi ved Institut for Fysik og Kemi på Syddansk Universitet.
Den 35-årige forsker har en ph.d. i kemi fra 2001 og har i to omgange været på forskningsophold ved University of California at Los Angeles i USA, hvor han arbejdede med udvikling af molekylære computere.
Den nyudnævnte professor er uddannet fra Syddansk Universitet, hvor han hidtil har arbejdet som lektor. Han er leder af en forskningsgruppe, der har speciale i organisk og supramolekylær kemi, og som blandt andet sammen med et hold kolleger fra DTU samt en række amerikanske universiteter og virksomheder arbejder på at udvikle en helt nye type mikrosensorer, der kan detektere (afsløre) sprængstof
18.07.2008
Tilbage til nyhedsoversigten