Jens Oddershede er for anden gang genvalgt som formand for Rektorkollegiet
Jens Oddershede er genvalgt som formand for Rektorkollegiet og dermed som talsmand for Danske Universiteter.
Det er anden gang, at Jens Oddershede opnår genvalg. Han har været formand siden november 2005, og hans nye periode løber over to år og starter den 1. september. Til daglig er han rektor på Syddansk Universitet.
Rektorkollegiet genvalgte samtidig rektor for Aarhus Universitet, Lauritz B. Holm-Nielsen som næstformand og rektor for Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen som det tredje medlem af Rektorkollegiets forretningsudvalg for den kommende valgperiode.
Organisationen repræsenterer de danske universiteters fælles interesser og har blandt andet til opgave at fremme universitetssektorens synlighed og gennemslagskraft i ind- og udland.
Fotos af Jens Oddershede kan hentes på http://intern.sdu.dk/enheder/infokt/presse/
01.09.2008
Tilbage til nyhedsoversigten