Klinisk lektor Steen Joop Bonnema forsvarer fredag sin doktorafhandling
Radioaktiv jod er i over 50 år blevet brugt til behandling af stofskiftesygdomme. Jodet går ind og hæmmer skjoldbruskirtlen, så hormonproduktionen nedsættes, hvis kirtlen laver for meget hormon (højt stofskifte), og i de tilfælde, hvor kirtlen er for stor (struma) mindskes den.
Steen Joop Bonnema har gennem flere år forsket i de faktorer, der har indflydelse på, om behandlingen lykkes eller ej, og på fredag er han klar til at forsvare en doktorafhandling om emnet.
Steen Joop Bonnema er lektor på Klinisk Institut og overlæge på Odense Universitetshospital, og hans forsvar holdes derfor på OUH - i Aarestrup Auditoriet i Klinikbygningen kl. 14.
Titlen på doktorafhandlingen er ”On the factors affecting therapeutic outcome from radioiodine therapy in benign thyroid diseases”.
12.06.2012
Tilbage til nyhedsoversigten