Lektor Per Servais modtager Thorelli-prisen for sin forskning inden for udviklingen af international markedsføringsteori og praksis
Lektor på Syddansk Universitet, Per Servais, fra Institut for Marketing & Management modtager sammen med en norsk kollega den ansete Hans B. Thorelli-pris fra American Marketing Association Foundation.
Den årlige pris gives for forskning, der haft stor betydning for udviklingen af international markedsføringsteori og praksis.
Per Servais norske kollega er professor Oystein Moen fra Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet i Trondheim.
De to forskere har gennem længere tid fulgt og studeret hurtigt internationaliserede virksomheder – de såkaldte ”Born Globals”. Deres resultater har haft stor betydning for, hvorledes man kan undersøge og forstå udviklingen af netop denne type af virksomheder.
Prisen uddeles, når American Marketing Association holder konference den 17-19. august i Chicago.
02.08.2012
Tilbage til nyhedsoversigten