Historiker Rasmus Glenthøj skriver om dansk og norsk identitet før og efter skilsmissen i 1814
Adskillelsen af Danmark og Norge er en afgørende begivenhed i både dansk og norsk historie. De to lande havde været forenet i mere end 400 år, da skilsmissepapirerne måtte underskrives i 1814 i forbindelse med fredsforhandlingerne efter Napoleonskrigene.
Tabet af Norge er faktisk det største territorielle og befolkningsmæssige tab i den danske stats historie, og adskillelsen var et nederlag, der fik både danskerne og nordmændene til at dyrke og omforme den nationale historie, kultur og identitet.
Postdoc Rasmus Glenthøj fra Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse beskriver i sin nye bog ”Skilsmissen – Dansk og norsk identitet før og efter 1814, hvordan bruddet påvirkede de to lande. Han skriver også om, hvad det betød at være dansk og norsk før og efter 1814, samt hvordan de stadig stærke bånd på tværs af Skagerrak fortsat var med til at forme den nationale identitet i begge lande.
Bogen er udkommet på Syddansk Universitetsforlag.
04.06.2012
Tilbage til nyhedsoversigten