Poul Bjerner Hansen var med, da Odense Universitet startede i 1966
- Det har været gode og spændende år, der er passeret alt for hurtigt, jeg gjorde gerne det hele om, lød det fra Poul Bjerner Hansen, da han i fredags tog afsked på med det universitet, som ansatte ham for næsten 46 år siden.
Dengang i september 1966 kunne Odense Universitet slå dørene op for sine allerførste studerende, så Poul Bjerner Hansen var en del af universitetets første medarbejderstab. Og han er den sidste medarbejder fra dengang, som nu trækker sig tilbage.
Poul Bjerner Hansen har været ingeniørassistent på Institut for Fysik, Kemi og Farmci, hvor hans primære opgave var at lede det mekaniske værksted.
Læs mere på naturvidenskabs hjemmeside
02.07.2012
Tilbage til nyhedsoversigten