Forskningsprojekt, der undersøger danskeres og tyskeres opfattelse af hinanden, har fået yderligere støtte fra EU’s regionale udviklingsmidler.
For et år siden fik et nyt forskningsprojekt om stereotyper i grænselandet 3 mio. kroner fra EU, og nu følger yderligere 1 mio. fra samme kilde: Det dansk-tyske INTERREG-udvalg, som uddeler EU-midler til regional udvikling.
Forskningsprojektet – kaldet SMiK – forsker i nationale stereotyper og marketingstrategier i den dansk-tyske interkulturelle kommunikation, og de ekstra penge skal bruges til at udarbejde og afprøve undervisningsmateriale for dansk og tysk som fremmesprog.
SDU samarbejder med Christian-Albrechts-Universität zu Kiel om projektet, og lektor Erla Hallsteinsdóttir fra Institut for Sprog og Kommunikation er projektleder.
Forskerne har desuden fået støtte fra Aarhus Universitet til at etablere et samarbejde mellem tyske studier og stereotype-forskere i Aarhus, Kiel og Odense. Pengene skal blandt andet bruges til et symposium i Odense i december.
Ny Videns omtale af projektet
SMiK’s egen hjemmeside
21.06.2013
Tilbage til nyhedsoversigten