Nyt forskningsprojekt på Syddansk Universitet skal bidrage til energirigtige produktionsmetoder til fiske- og dyrefoder
Hvad har fiskefoder med matematisk modellering at gøre? Faktisk en hel del ifølge et nyt erhvervs-ph.d.-projekt på Syddansk Universitet. Det handler om, hvordan man bedst muligt tørrer fiskefoder – med fokus på både energiforbrug og kvalitet.
Projektet er et samarbejde mellem Det Tekniske Fakultet på SDU og Vejle-firmaet Graintec A/S, en af verdens førende leverandører af fabriksanlæg og produktionslinjer til produktion af fiskefoder og kæledyrsmad.
-I projektet vil vi analysere tørreprocessen og de grundlæggende fysiske processer ved hjælp af matematisk modellering. Målet er at gøre processen mere energieffektiv og samtidig bidrage til større produktkvalitet, så foderet f.eks. bliver mere holdbart, fortæller Anders Fjeldbo Haubjerg, der netop er påbegyndt en erhvervs-ph.d.-uddannelse i samarbejde mellem Graintec, Mads Clausen Instituttet og Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på SDU.
Læs mere her:
15.08.2012
Tilbage til nyhedsoversigten