Samfundsvidenskab har budt sine nye studerende velkommen. Det skete onsdag hvor fakultetet også indviede sin nye bygning.
Samfundsvidenskab har taget en ny bygning i brug på Campus Odense, og det blev markeret onsdag, hvor fakultetets nye studerende blev budt velkommen. De blev præsenteret for bygningens faciliteter og forkælet med buffet, kaffebar og musik fra frestylerapperen Per Vers.
Kunstværk og game room
I dagens anledning var bygningen fyldt til bristepunktet med spændende aktiviteter. Ved Studiekontakten var der indrettet en 50'er inspireret dagligstue. Længere nede ad gangen var der opsat et kæmpe installationstårn, hvor de studerende kunne skabe et kunstværk ved hjælp af gamle tastaturtaster, ledninger og andre nedslidte computerdele.
Og det nye projektrum KUBEN var omdannet til game room, hvor de studerende kunne afprøve nye smarte teknologier på trykfølsomme skærme samt fornøje sig med konkurrencer i Angry Bird.
Læs mere om velkomsten på Samfundsvidenskabs hjemmeside
28.09.2012
Tilbage til nyhedsoversigten