Første møde mellem studerende og virksomheder finder sted i dag
20 studerende fra Syddansk Universitet får nu mulighed for at bidrage med deres viden til en række fynske virksomheder.
Det sker med projektet Viden til Virksomheden. Gennem projektet matcher Udvikling Fyn 20 virksomheder med 20 studerende.
Tanken er, at de skal bidrage med både nytænkning og arbejdskraft på nogle områder, hvor virksomhederne i dag måske hverken har tiden eller kompetencerne selv. Det kan være opgaver indenfor produktudvikling, kommunikation, markedsføring, online salg, eksport mv.
Baggrund for projektet
Danske virksomheder bruger den viden, der findes på universiteterne alt for lidt. Og for at sikre de fynske virksomheders overlevelse og konkurrencedygtighed er der brug for at kanalisere ny viden og forskning videre. Alle tal viser nemlig, at viden og forskning i sidste ende fører til innovation i form af nye produkter og services.
Det er Udvikling Fyn, Syddansk Universitet, Fynsk Erhverv, Dansk Industri Fyn og Ida Fyn, som er gået sammen om projektet.
Det første møde med de studerende finder sted i dag i Forskerparken. Læs mere om Viden til Virksomheden
29.08.2012
Tilbage til nyhedsoversigten