Udenrigsprogrammet Globus sender fra Campustorvet onsdag kl. 12.
Radio24syv sender på onsdag sit internationale program Globus direkte fra Campustorvet i Odense. I programmet deltager forskere fra SDU, og alle, der har lyst, er velkommen til at overvære udsendelsen, som starter kl. 12 og varer en time.
Globus-redaktionen besøger fem universiteter i denne og næste uge, og redaktionen har i samarbejde med de enkelte universiteter fundet forskere og forskningsområder , der kan bidrage med ny viden og perspektiver for lytterne.
- Det er et vigtigt sigte i vores nyhedsformidling, at vi hele tiden er opsøgende i forhold til de ekspertkilder, vi anvender. Det gælder ikke mindst blandt de mange dygtige forskere og professorer, vi har siddende på landets universiteter. Med Globus-turen håber vi at få nye spændende perspektiver via universitetsmiljøet på den verden, vi dagligt beskriver i Globus, skriver Radio24syv i en pressemeddelelse.
19.11.2012
Tilbage til nyhedsoversigten