Den svenske historiker Peter Englund holder årets Brøndsted-forelæsning. Han taler om 1. Verdenskrig som oplevelse og minde.
Når SDU på mandag får besøg af historiker Peter Englund følger der også et strejf af verdenslitteratur med gæsten. Han er nemlig også sekretær for Svenska Akademien, som tildeler Nobels Litteraturpris, hvilket i år netop er sket til den kinesiske forfatter Mo Yan.
Peter Englund holder årets Brøndsted-forelæsning, som er en forelæsning til minde om SDUs første rektor Mogens Brøndsted. Forelæsningen "Tidens narrativa gravitationskraft" tager udgangspunkt i Peter Englunds bog "Kampen skønhed og gru. Første verdenskrig i 212 korte kapitler", som udkom i 2009.
Med i skyttegravene
Peter Englund formidler krigshistorie med udstrakt brug af litterære virkemidler. Han tager udgangspunkt i 19 forskellige personer og deres oplevelser og minder om krigen og binder dem fortællende sammen.
Bogens fragmentariske karakter giver et indtryk af krigens uoverskuelighed, mens den står på. Læserne er med i skyttegravene, hvor oplever de umenneskelige forhold i sommerhede og vinterkulde, ser glimtene fra eksploderende granater, hører kanonernes buldren, lugter krudtrøgen, smager sennepsgassen og føler jordens rysten. Senere når begivenhederne mindes, opbygges fortællinger om, hvad der skete, og de svarer ikke altid til det første indtryk.
Forelæsningen er også led i efterårets serie af Lectures of Excellence. Den holdes kl. 14.15-16 i auditorium 100 på Campus Odense.
07.11.2012
Tilbage til nyhedsoversigten