Det vakte stor opsigt, da 175 studerende torsdag stoppede op og tænkte over karrieren på campus i Odense.
Karrierecentret på SDU havde i går planlagt en flash mob under sloganet ”stop op og tænkt over din karriere”. Og det var netop, hvad omkring 175 studerende gjorde klokken 12.08 ved kantinen på Gydehutten - de stod helt stille i fire minutter. De mange tilskuere i kantinen vidste ikke, hvad der foregik, men mange stoppede op og så undrende til. Efter de fire minutter brød deltagerne ud i klapsalver og gik så hver til sit.
En flash mob er et fænomen, hvor en gruppe typisk unge mennesker planlægger en ”happening” på et offentligt sted, hvor de danser, synger eller udfører en anden form for koreografi. Karrierecentrets flash mob har været planlagt gennem en måned på Facebook, hvor mere end 600 studerende har fulgt med. Med arrangementet ønsker Karrierecentret med få midler at engagere studerende på en anderledes måde og dermed sætte fokus på karriereovervejelser.
- Succeskriteriet var at få 30 studerende med, så det er gået over al forventning, siger erhvervskonsulent Christian Vester Nielsen fra Karrierecentret.
Se optagelserne fra "happeningen" fra TV2Fyn:
Se også interviewet med erhvervskonsulent Christian Vester Nielsen på TV2Fyns hjemmeside:
http://www.tv2fyn.dk/article/372530:SDU-laver-flash-mop-for-karrieren?autoplay=1&video_id=54919
21.09.2012
Tilbage til nyhedsoversigten