Syddanmark vil skabe bedre vilkår for regionens sundhedsvidenskabelige forskning og styrker derfor området med 25 mio. kroner om året.
Regionsrådet i Syddanmark vedtog mandag, at regionens forskningsbudget fremover fast skal tilføres 25 millioner kroner, så der kan oprettes 40 forskerstillinger til phd.-studerende.
Region Syddanmark vil således i samarbejde med Syddansk Universitet skabe bedre vilkår for forskningsmiljøet, og oprustningen skal være med til at udvikle de syddanske sygehuse, især Odense Universitets Hopsital, så de kan konkurrere med de bedste i Danmark og i udlandet.
Allerede 2009 tildelte regionsrådet ekstraordinært 20 millioner om året til ph.d.-projekter, og de midler er altså nu gjort til en fast post på budgettet.
Foruden de 20 millioner skal der bruges fem millioner kroner til at fremme forskernes karrierer, så de får mulighed for at kombinere patientbehandling med forskning.
23.03.2010
Tilbage til nyhedsoversigten