Det internationale magasin sætter fokus på aldring
Professor Kaare Christensen og en række andre aldringsforskere fra Syddansk Universitet får en stor omtale i et særnummer af TIME Magazine.
Særnummeret handler om aldring, og TIME Magazine fortæller, hvordan forskningsgruppen fra Syddansk Universitet for nylig har dokumenteret, at såfremt udviklingen i middellevetiden fortsætter som hidtil, vil hver andet af de danske børn, der bliver født i dag, blive 100 år.
Vil lære af gamle familier
TIME Magazine beskriver også en række tilsvarende amerikanske forskningsgrupper, men Syddansk Universitet er det universitet, der bidrager med de ældste og mest specielle familier.
Forskerne forsøger at finde usædvanligt længelevende familier for at se, om der er særlige kendetegn eller forhold, der kan forklare, hvorfor netop de bliver så gamle. I praksis drejer det sig om familier, der har flere medlemmer over 90 år, samt deres børn og ægtefæller.
På billedet ses en af familierne. Det er seks søstre, hvor den første døde som 89-årig, mens de øvrige altså rundede de 90 – og to af dem foreløbigt også har fejret 100 års fødselsdag. Læs TIME Magazine
17.02.2010
Tilbage til nyhedsoversigten