Virksomheder og studerende sætter hinanden stævne på Syddansk Universitet
For andet år i træk får det fynske erhvervsliv mulighed for at møde studerende og nyuddannede kandidater fra Syddansk Universitet og fortælle om de mange karrieremuligheder, der er i de fynske virksomheder.
Det foregår torsdag den 29. april på Syddansk Universitet i Odense.
Formålet med et rent Fynsk Karrieretræf er dels at få nyuddannede til at stille skarpt på de karriereveje, der rent faktisk er på Fyn, og dels at give fynske virksomheder mulighed for at spotte nyuddannede kandidater.
– Vi vil gerne vise de studerende, at der er masser af karrieremuligheder på Fyn. Evnen til at tiltrække og fastholde højtuddannet arbejdskraft er helt afgørende for ambitionen om at flytte den syddanske region op blandt landets mest attraktive bosætnings- og erhvervsområder, siger Jens Oddershede, der er rektor for Syddansk Universitet. Læs mere om arrangementet
19.04.2010
Tilbage til nyhedsoversigten