På fredag kan de første 15 skolelærere fejre, at de er blevet mastere i naturfagsundervisning.
I slutningen af januar blev de første 15 mastere i naturfagsundervisning færdige med deres uddannelse, og det fejrer de fredag kl. 13 med en dimissionsfest, der har undervisningsminister Bertel Haarder blandt talerne.
- For første gang i Danmark har vi en gruppe grundskolelærere i matematik og naturfag, der i et videreuddannelsesforløb har været i nærkontakt med den moderne naturvidenskab gennem mødet med universitetets forskere. De bringer et helt nyt syn på naturvidenskab ud i skolerne. Lærerne har således udviklet nyskabende undervisningsforløb, som nu stilles til rådighed for matematik og naturfagsundervisningen i den danske grundskole, siger Claus Michelsen. han er institutleder på Institut for Matematik og Datalogi, hvor den nye uddannelse er forankret.
Tæt samarbejde
Masteruddannelsen i naturfagsundervisning er kommet i stand som resultat af et tæt samarbejde mellem mange aktører: Kommunernes pædagogiske konsulenter, praktiserende lærere, læreruddannelsesinstitutioner samt både det fagdidaktiske og det naturvidenskabelige forskningsmiljø.
Den 3. september sidste år startede det andet hold grundskolelærere på den to-årige masteruddannelse.
10.03.2009
Tilbage til nyhedsoversigten