Færre prøver cigaretter
Antallet af drenge og piger i 9. klasse, som har prøvet at ryge tobak stiger, når man ser på både cigaretter og vandpibe. Det viser Ugens tal for Folkesundhed fra Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet.
I de seneste ti år har der ellers været et kontinuerligt fald i unge, som prøver at ryge tobak.
I 2006 blev omkring 5000 drenge og piger i 9. klasse spurgt, om de nogensinde havde prøvet at ryge cigaretter, og i 2007 blev eleverne også spurgt, om de havde prøvet at ryge vandpibe, og så ændrer billedet sig og viser samlet en stigning. 61 % af pigerne og 65 % af drengene har prøvet at ryge enten cigaretter, vandpibe eller begge dele. Kun 39 % af pigerne og 35 % af drengene siger, de aldrig har prøvet at ryge nogen af delene.
Vandpiberygning er relevant at tage med i undersøgelserne, da det på mange måder kan sidestilles med cigaretrygning, fordi røgen indeholder samme stoffer som tjære, kulilte, nikotin og tilsætningsstoffer som eksempelvis ammoniak.
Læs mere om Ugens tal her
21.01.2009
Tilbage til nyhedsoversigten