To forskere fra Statskundskab gør op med ti myter om politik, journalistik og valgkampe
Der findes en del myter i dansk politik: At penge afgør folketingsvalg, at alt iscenesættes af snu spindoktorer, at de små partier er klemt af præsidentvalgkampene osv.
Christian Elmelund-Præstekær og David Nicolas Hopmann, begge ph.d.-studerende på Institut for Statskundskab, gør i en ny debatbog op med ti af myterne.
"Selv om vi herhjemme har en lang tradition for en kritisk presse og en oplyst offenttig debat, er en række indgroede - og til dels forkerte - opfatter de senere år opstået i medielandskabet. Hvordan er disse myter opstået? Hvilken rolle spiller journalisterne - og politikerne? Hvad er konsekvenserne - og løsningerne?" spørger de to forskere.
Bogen udkommer i dag på Syddansk Universitetsforlag og er første bind i en ny serie "Journalistik og Samfund".
Mere om "Teflon og Bullshit?"
her 05.03.2008
Tilbage til nyhedsoversigten