Nyeste mikroskop-udstyr skal bidrage til forskning i celler
Hvordan kommunikerer cellerne i vores blodkar? Og hvad afslører det om vores helbredsstilstand, når cellerne pludselig ændrer adfærd? For eksempel ændres kommunikationen i blodkarrene ved en række forskellige sygdomme som forhøjet blodtryk og åreforkalkning.
Det forsker Torben Uhrenholt i. Han er cand.med., ph.d. på Institut for Medicinsk Biologi ved Syddansk Universitet og har netop indgået en treårig samarbejdsaftale med Olympus Danmark A/S.
Et væsentligt redskab til Torben Uhrenholts forskning er mikroskoper til at undersøge cellernes kommunikation. Derfor har han behov for at videreudvikle allerede eksisterende mikroskop-teknikker, og i den sammenhæng har Olympus tilbudt et samarbejde.
Det første store avancerede Olympus CLSM bliver om få uger installeret i hans laboratorium.
06.06.2007
Tilbage til nyhedsoversigten