Lektor Simon Torp, der har været på instituttet siden 2002, tiltræder den 15. august.
Lektor Simon Torp bliver ny institutleder på Institut for Marketing & Management. Han tiltræder 15. august.
Simon Torp har været tilknyttet instituttet siden 2002, og han er i dag forskningsleder for gruppen indenfor Strategisk Kommunikation. I sin forskning har han blandt andet beskæftiget sig med samspillet mellem strategisk kommunikation og ledelse, corporate communication og branding.
Simon Torp blev sidste år vice-institutleder og har på denne måde erhvervet væsentligt indsigt i institutøkonomi, personale og tilvejebringelse af eksterne forskningsmidler.
- Jeg er glad for, at Simon Torp har sagt ja til at stå i spidsen for instituttet, hvor han sammen med medarbejderne vil videreføre den fagligt gode udvikling, som instituttet i gennem de seneste år har været inde i. Såvel forskningshøjden som tiltrækningen af eksterne midler er væsentligt blevet øget, ligesom instituttet på flere fagområder markerer sig stærkt internationalt, siger dekan Jesper Strandskov.
Simon Torp afløser professor Tage Koed Madsen på institutlederposten.
07.07.2010
Tilbage til nyhedsoversigten