Annette Lolk modtager i dag Alzheimer-Forskningsfondens forskningspris.
Klinisk lektor Annette Lolk modtager i dag Alzheimer-Forskningsfondens forskningspris på 50.000 kr. for sit mangeårige arbejde - og ikke mindst undervisning - på demensområdet.
Annette Lolk er lektor på Klinisk Institut og overlæge ved Demensklinikken på universitetetshospitalets psykiatriske afdeling.
- Prisen er et kæmpe skulderklap og en vigtig anerkendelse af ens arbejde,siger Annette Lolk, som vil bruge prisen til at gøre opmærksom på demensområdet, hvor der, ifølge hende, er mange udfordringer at kaste sig over:
- Den tidligt diagnosticerede bliver svært dement en dag, og derfor er det vigtig med et sammenhængene forløb. Derudover er der en udfordring i at få de nyeste undersøgelsesmetoder implementeret over hele landet, og ikke kun få steder.
International Alzheimerdag
Prisoverrækkelsen finder sted i dag kl.15 på den internationale Alzheimerdag, hvor der afholdes et internationalt forskningssymposium på Panum Instituttet i København.
Det er Alzheimer-Forskningsfonden, der i samarbejde med Alzheimerforeningen præsenterer dagen. Fonden blev stiftet i 1996 og har til formål at støtte forskning i Alzheimers sygdom og beslægtede sygdomme.
21.09.2009
Tilbage til nyhedsoversigten