Lis Wagner får prisen for sin indsats for at udvikle pleje og omsorg inden for ældreområdet
Professor Lis Wagner, Enheden for Sygeplejeforskning på Klinisk Institut, har modtaget en ærespris ved Tokyo Universitet for sin forskning og formidling om ældreområdet.
Lis Wagner fik i 1994 sin doktorgrad i folkesundhedsvidenskab på Nordiska Högskolan för Folkhälsovetenskab (NHV) i Göteborg, og hun har i sin forskning arbejdet med at udvikle pleje og omsorg, som sikrer, at ældre stadig har medbestemmelse og indflydelse på egne forhold.
Æresprisen er skænket af Tokyo Society of Medical Sciences and Faculty of Medicine, University of Tokyo.
Lis Wagner blev i 2005 ansat som professor og forskningsleder i den nyetablerede Enhed for Sygeplejeforskning på Syddansk Universitet. Interessen for kronisk syges hverdagsliv er kernen i enhedens nuværende forskningsindsats.
29.03.2007
Tilbage til nyhedsoversigten