100.000 kr. til stamcelleforskning
Jens Zimmer Rasmussen, der er professor ved Anatomi og Neurobiologi på Syddansk Universitet har modtaget Alzheimer-Forskningsfondens forskerpris 2007 som anerkendelse for sin indsats inden for stamcelleforskningen. Forskningen spiller en væsentlig rolle for udvikling af behandlingsmuligheder for de såkaldte neurodegenerative sygdomme, herunder Alzheimers sygdom. Prisen på 100.000 kr. går til Jens Zimmer Rasmussens fortsatte forskning og blev overrakt i anledning af den internationale Alzheimer-dag af Alzheimer-Forskningsfondens formand Erik Hoffmeyer.
25.09.2007
Tilbage til nyhedsoversigten