Lars Stubbe Teglbjærg er ledende overlæge i Svendborg – og fra i dag også master i afdelingsbaseret hospitalsmanagement
Lars Stubbe Teglbjærg er den første, der kan kalde sig master i afdelingsbaseret hospitalsmanagement.
Han fik i dag højeste karakter for sit masterprojekt, der handler om planlægning af fælles akutmodtagelse på Svendborg Sygehus. Og det er et emne, Lars Stubbe Teglbjærg har et indgående kendskab til, for han er ledende overlæge på Svendborg Sygehus.
- Jeg er så gammel, at jeg ikke skal bruge en master til at fremme karrieren. Jeg var først og fremmest på udkig efter værktøjer, som jeg kan bruge i mit daglige arbejde, da jeg valgte masteruddannelse, fortæller Lars Stubbe Tegbjærg.
Styrke med flere faggrupper
Han startede derfor på den nye masterudannelse i afdelingsbaseret hospitalsmanagement, som Syddansk Universitet udbød for første gang i 2009.
Den toårige uddannelse henvender sig til ledere og mellemledere i sygehussektoren – og Lars Stubbe Teglbjærg fortæller, at samspillet med de andre masterstuderende har været meget givende for ham.
- Læger vælger som regel efteruddannelse, der holdes af læger for læger. Men her har vi været flere faggrupper, og det giver andre diskussioner og indfaldsvinkler, siger han.
15.06.2011
Tilbage til nyhedsoversigten