SDU-centret NanoCan arrangerer det første danske symposium for nanomedicin, genforskning og indviduel kræftmedicin.
En række internationalt anerkendte forskere i nanomedicin kommer torsdag til SDU, hvor de skal deltage i det første danske symposium for nanomedicin, genforskning og individuel kræftmedicin.
Symposiet er arrangeret af centret NanoCan, der hovedsageligt forsker i brystkræft, som er den hyppigste årsag til kræftdødsfald hos kvinder.
NanoCan, der har til huse på Institut for Molekylær Medicin, blev startet sidste år med millionstøtte fra Lundbeckfonden. Centrets forskning kombinerer kræfter inden for nanoteknologi, molekylær biologi, kræft og stamcelleforskning på sundhedsvidenskab, naturvidenskabelige og OUH.
Centret ledes af Jan Mollenhauer, der er vært for symposiet, hvor forskerne dels fremlægger nye landevindinger inden for deres felt, dels diskuterer fremtidige udfordringer.
11.04.2011
Tilbage til nyhedsoversigten