Type 1-diabetes fører til grå stær, blindhed – og nedsat levetid
Udsigterne for danskere med type 1 sukkersyge – også kaldet ungdomsdiabetes – er dårlige. Mange får grå stær eller mister synet i en tidlig alder, og samtidig bliver de ikke særligt gamle.
Det viser en ny doktorafhandling, som SDU-forsker og øjenlæge ved Odense Universitets Hospital Jakob Grauslund netop har forsvaret ved Syddansk Universitet. Afhandlingen bunder i en stor undersøgelse af alle de fynboer,der i 1973 havde type 1 diabetes. Jakob Grauslund og hans forskerkolleger har fulgt patienterne over 25 år, hvilket på mange punkter gør undersøgelsen til verdens mest omfattende og længstvarende af sin art.
Lav levetid
Samtidig er der for første gang kommet tal på, hvor længe type 1-diabetikerne lever. Og det er ikke længe.
- Inden undersøgelsen sluttede, var halvdelen af vores 727 patienter døde. Det er et overraskende højt antal, især fordi de patienter, der døde, ikke blev særlig gamle – i gennemsnit 55 år. Det svarer til en overdødelighed, der er tre gange så høj i forhold til resten af befolkningen, siger Jakob Grauslund, der samtidig har undersøgt, hvad der gjorde udslaget.
Det viste sig, at patienterne især døde af typiske følgesygdomme som blodpropper eller hjertekarsygdomme. Men derudover fandt Jakob Grauslund, at de særligt udsatte var dem, der enten mistede synet eller led af andre alvorlige øjensygdomme og samtidig fik konstateret svære nyrekomplikationer.
Læs resten af nyheden i seneste nummer af
Ny Viden01.04.2011
Tilbage til nyhedsoversigten