Hvordan ser der ud inde i en dues stemmeorgan, når den kurrer? Det er afgørende at finde ud af, hvis man skal forstå, hvordan der dannes lyd i menneskers og andre hvirveldyrs struber.
Hvordan dannes den lyd, der kommer ud af menneskets og andre hvirveldyrs struber? Det er et vigtigt videnskabeligt mysterium at løse. For løsningen kan føre til bedre beskyttelse af klodens dyreliv og udvikling af stemmeproteser til mennesker, som har mistet strubehovedet.
Forskere på SDU er blandt de førende i verden, når det gælder denne form for stemmeforskning, og en af dem, Coen Elemans, har inviteret Ny Viden med ind i sit stemme-laboratorium i kælderen under Biologisk Institut.
Coen Elemans forsker i fugles evne til at kontrollere deres lydfrembringelse, og han har tidligere offentliggjort en række forskningsresultater, der har vakt international opsigt. Hans nuværende projekt går ud på at aflure præcis, hvordan forskellige fugle kontrollerer deres stemme-organer, og det foregår over det næste års tid.
I dag skal Coen tage stemmeorganet, syrinx, ud af en due, og målet er at få det til at frembringe en kurren, mens han studerer organets bevægelser.
Organet skal ud af kroppen
Dagens due er en almindelig brevdue, der er aflivet med en overdosis gas. Dens stemmeorgan, syringx, skal ud af duekroppen, så Coen kan undersøge, hvordan organet bevæger sig, mens det frembringer sin lyd. Han vil studere det udefra med forstørrende kamera og indefra med endoskop.
Og duens syrinx kan frembringe sin kurrende lyd, selvom det er fjernet fra kroppen. Coen Elemans har udviklet et system, der giver organet de samme stimuli, som dets tidligere værtskrop gav det. I de første syv timer efter udtagningen er organet friskt nok til at kunne fungere, så det er det tidsrum, Coen har til forsøget.
Da duen er placeret i sin nye, kunstige værtskrop, er Coen og to af hans studerende klar til forsøget. Hvis de kan få duens syrinx til at kurre, kan de få indblik i endnu en fuglearts måde at frembringe lyd på. Hvis det lykkes at aflure de uhyre komplekse mekanismer, kan man fx undersøge, hvor højt forskellige dyr kan kommunikere med hinanden og dermed, hvornår de ikke længere er i stand til at overdøve menneskeskabt støj.
Det er viden, der kan danne grundlag for miljø- og fredningspolitik i tætbefolkede områder, hvor dyr og mennesker skal leve sammen. Et andet perspektiv er, at man i form af en protese kan give stemmen tilbage til mennesker, der har mistet strubehovedet, fx på grund af kræft.
Om tre timer er det for sent
Fire timer efter, at organet blev skåret ud af den døde dues krop - og kun tre timer inden organet må kasseres – sendes den strøm ind i syrinx, som får organet til at sitre. Der er helt stille. Ikke en lyd.
Der skrues der op for strømmen, og nu kommer den: En dyb lyd fra organets luftrør.
Coen lader organet frembringe lyd mange gange, så han kan han måle trækstyrke, aktiveringsrækkefølge m.m. i de muskler, der kontrollerer stemmen, og på film kan han optage de svingninger, som organet frembringer. De fem sekunders kurren indeholder data nok til flere ugers analysearbejde.
Holdet er ovenud tilfredse. Går det lige så godt med de øvrige fuglearter, bliver det et godt efterår i kælderen under Biologisk Institut.
Af Birgitte Svennevig, birs@sdu.dk
Se artiklen i Ny Viden: 