Skader på kvinders kønsorganer kan ikke længere bruges som bevis i retten på, at der har fundet voldtægt sted. Det er konsekvensen af verdens første sammenligning af voldtægtsofre og kvinder, der har frivillig sex
Ny viden fra Syddansk Universitet betyder, at forsvaret i voldtægtssager ikke længere kan bruge rifter og skader på en kvindes kønsorganer som bevis på voldtægt.
En ph.d.-afhandling, som Birgitte Schmidt Astrup står bag, viser, at der ofte kommer skrammer på kvinders kønsorganer ved sex – uanset om det er frivilligt eller ved tvang.
– Det har ret overraskende vist sig, at skader i skeden er lige så almindelige efter et frivilligt samleje som ved en voldtægt. Det betyder, at man i retssager ikke længere kan bruge rifterne som dokumentation for, at der har fundet et overgreb sted. De beviser sådan set kun, at der har fundet samleje sted. Der skal andre beviser til, hvis man skal dømme nogen for voldtægt, siger Birgitte Schmidt Astrup.
Første sammenligning
Birgitte Schmidt Astrup er læge og ansat på Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet. Her har hun som den første i verden sammenlignet kvinder, der har haft frivillig sex, med kvinder, der har været udsat for voldtægt.
39 voldtægtsofre fra Center for Voldtægtsofre på Odense Universitetshospital har medvirket, mens også 98 kvinder, der havde frivillig sex med deres partner, lagde underliv til omfattende gynækologiske undersøgelser.
Undersøgelserne afslørede, at halvdelen af kvinderne fra begge grupper havde identiske læsioner i kønsorganerne. Det var som regel en lille bristning ved skede-indgangen eller også var det hudafskrabninger på kønsorganerne, blå mærker eller rifter i slimhinderne.
Der var dog op til otte gange så mange voldtægtsofre, der havde mere end én skade på kønsorganerne. Og voldtægtsofrene havde også i højere grad fået påført forskellige typer læsioner samtidig. Og ofte var deres læsioner lidt længere tid om at hele.
– Men det billede så vi også hos flere af de kvinder, der havde frivillig sex. Her var der også alle slags skader og forskellige kombinationer af skader. Så antal og skades-type kan ikke bruges som entydigt bevis på voldtægt. Dog kan man sige, at sandsynligheden for, at der har fundet en voldtægt sted, stiger, når der er flere og lidt mere komplekse skader på kønsorganerne. Men man kan altså samtidig ikke udelukke, at kvinden har indvilliget, siger Birgitte Schmidt Astrup.
Mødt med kritik
Birgitte Schmidt Astrup er klar over, at hendes forskningsresultat er kontroversielt. I løbet af sit arbejde har hun mødt en del kritik fra især kvinder, der mener, at hun med sit fund hjælper voldtægtsmænd med at blive frifundet i retten, idet en forsvarer nu kan hævde, at de samme skader kan opstå ved frivilligt sex.
Til dét siger Birgitte Schmidt Astrup:
– Vi er alle lige for loven, og der skal være retssikkerhed for alle. Også for de mænd, der anklages for voldtægt. Det handler ikke om kønspolitik, men om et strafbart forhold. Og hvis skader i kønsorganerne ikke kan bevise noget, skal de ikke bruges som bevis.
Af Birgitte Hornhaver, biho@sdu.dk
Se hele artiklen i Ny Viden:
