Forskere sætter danskernes opfattelse af tyskere – og omvendt – under lup. Resultaterne skal især gavne virksomheder, der gerne vil gøre forretninger på den anden side af grænsen.
I syvende klasse åbner danske skoleelever deres første tyskbog, og det sker som regel uden den store begejstring.
- De hader tysk, allerede inden de er startet på undervisningen, og det er et mønster, der går igen, for sådan havde deres forældre det også. De unger bærer gamle stereotyper med ind i klasseværelset, og de ved faktisk meget lidt om dagens Tyskland. Når man spørger ind til deres viden, nævner de fodbold, 2. Verdenskrig, Autobahn og Angela Merkel, siger lektor Erla Hallsteinsdóttir fra Institut for Sprog og Kommunikation.
Hun er projektleder på et dansk-tysk forskningsprojekt SMiK, som sætter danskeres opfattelse af tyskere – og omvendt – under lup. Målet er at skabe viden og værktøjer, som kan bruges i den interkulturelle kommunikation inden for undervisning, erhvervssamarbejde og ikke mindst marketing.
- Der ligger et stort marked syd for grænsen, og Tyskland spiller en stor rolle for danske virksomheder. Sproget er en stor udfordring, ikke mindst for små og mellemstore virksomheder, som gerne vil agere lokalt. Men også vores forventninger og forestillinger om hinanden kan blive en barriere, som gør det vanskeligt at samarbejde, især hvis vi har negative stereotype opfattelser af de andre, siger Erla Hallsteinsdóttir.
”Pølsetyskere” og ”Dumme Dänen” er et par af de mere slidte og negative klicheer, som vi beskriver hinanden med. Men Erla Hallsteinsdóttir understreger, at projektet ikke kun er interesseret i at afdække vores negative fordomme.
Vi er de gode
- Vi bærer jo også på positive stereotype klicheer, f.eks. at tyskere er meget ordentlige, og at danskerne er venlige. Stereotyper er mønstre for vores måde at tænke og handle på, og de bestemmes af vores kultur, siger hun.
- Nyere forskning viser, at vi danner fremmedbilleder ud fra vores selvbilleder. Vores afgrænsninger til andre er næsten altid til fordel for os selv, altså at vi er de gode. Vi må derfor også se på os selv, når vi definerer stereotyper hos andre, tilføjer hun.
Projektet lægger stor vægt på, at resultaterne fra forskningsprojektet bliver anvendelige for andre end sprogforskere.
- Små og mellemstore virksomheder mangler f.eks. vejledninger i, hvordan man forhandler med virksomheder på den anden side af grænsen. Vi vil også gerne udvikle ”best practice”-eksempler, som direkte kan anvendes i markedsføring på tværs af den dansk-tyske grænse, siger hun.
- Desuden vil vi udarbejde eksempler på undervisningsmaterialer til behandling af nationale stereotyper i dansk og tysk som fremmedsprog. En større indsigt i, hvordan danskere og tyskere gensidigt opfatter hinanden, kan på længere sigt udmøntes i en bedre uddannelse af tysk-danske eksperter – som i sidste ende også vil gavne erhvervslivet i grænseregionen.
Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk
Læs mere på projektets hjemmeside
Se artiklen i Ny Viden:
