I udlandet slukker ikke-troende læger hurtigere for respiratoren end religiøse læger. I sin ph.d.-afhandling undersøger Christian Balslev van Randwijk, om danske lægers tro - eller mangel på samme – påvirker deres lægegerning
Hvad forsker du i?
Jeg forsker i, om danske lægers personlige værdier og tro – eller ateisme - har indflydelse på deres arbejde og på deres forhold til patienterne. Jeg undersøger blandt andet, om lægenes lægernes personlige værdier smitter af på den kommunikation, de har med patienterne.
International forskning viser, at der kan være sammenhæng mellem tro og personlige værdier og den lægevidenskabelige praksis. Ifølge amerikanske undersøgelser er religiøse læger for eksempel mindre villige til at henvise til en psykiater end ikke-religiøse læger er.
Samtidig føler en relativ stor procentdel af de amerikanske læger sig ikke forpligtede til at oplyse om behandlingsformer eller kontroversielle indgreb, der strider mod deres tro. F.eks. i forhold til en kvindelig patient, der skal have prævention eller ønsker en abort efter 12. uge. Her kan det have betydning, hvorvidt lægen er troende katolik eller ateist.
Derudover godtgør en engelsk undersøgelse, at ateistiske læger er hurtigere til at opgive en håbløs behandling. De slukker for eksempel hurtigere for respiratoren, hvis patienten er hjernedød i forhold til troende læger, der er længere tid om at hive stikket ud.
Jeg tror ikke, at vi vil finde lignende eksempler herhjemme. For religion fylder slet ikke nær så meget i danskernes bevidsthed som for eksempel i amerikanernes. USA er et meget mere religiøst samfund end det danske. Men når det er sagt, ved vi faktisk ikke intet om de danske lægers tro og personlige værdier, og hvad det eventuelt måtte betyde for patienterne, for det har aldrig været undersøgt før.
Hvorfor har du valgt det emne?
I Danmark har vi et evidensbaseret sundhedsvæsen, og derfor også en forestilling om, at lægens personlige værdier ikke må spille ind i en klinisk kontekst. Vi betragter tro eller ikke tro som en privat sag, der ikke har betydning for praksis. Men spørgsmålet er om, det er en naiv forestilling? Det kunne noget tyde på. De udenlandske undersøgelser viser netop, at lægens værdier spiller en rolle.
Derudover har et par fremtrædende danske læger stået frem og sagt, at man ikke kun kan forlade sig på de kliniske informationer i tilspidsede situationer. Står man som læge overfor en kræftsyg patient, der ligger for døden, er det måske ikke kun behandlingen og det kliniske, man skal tale om. Så er det måske også på sin plads med en samtale om mere eksistentielle emner og om livet og døden.
Studier viser, at håbløst syge patienter synes, at det er rart at tale med lægen om disse emner. Men kan vi som patienter forvente, at lægerne tager sådan en snak? Eller er det mere rimeligt at sige, at den må vi tage med en præst eller en psykolog. Og hvad tænker lægerne selv? Hvor åbne er de, hvis patienterne vil tale om mere spirituelle emner eller alternativ behandling? Det synes jeg er vigtigt at få belyst. Det kan være med til at afklare nogle forventninger mellem lægen og patienten.
Hvad har du gjort indtil videre?
Min forskning er baseret på en spøgeskemaundersøgelse, som er sendt til 1500 læger i region Syddanmark med spørgsmål om tro og spiritualitet, om de tror på gud, og hvor tit de beder eller går i kirke. Jeg spørger også ind til deres holdning til etiske problemstillinger såsom aktiv dødshjælp, abort efter 12. uge og p-piller til piger under 15 år uden forældrenes samtykke.
Jeg undersøger også, hvad lægeløftet betyder for lægerne og deres selvopfattelse. Opfatter de løftet som et kald og hvis ja - hvad ligger der i det?
I alt har 63 procent af lægerne svaret, hvilket er rigtig meget, når det handler om læger. Især praktiserende læger bombaderes dagligt med mails og spørgeskemaer fra medicinalfirmaer og andre interessenter, der vil tage deres tid, så det er en positiv overraskelse, at så mange har deltaget.
Spørgsmålet er så, om det kun er de læger, der interesserer sig for spirituelle emner, der har svaret. Det kunne man sagtens forvente, hvilket i værste fald give et skævt billede. Men jeg kan allerede konstatere, at der heldigvis også er mange ateister med i undersøgelsen.
Hvad forventer du, at konklusionen bliver?
Jeg har en hypotese om, at lægernes personlige værdier influerer på patientforholdet. Men om det holder, kan jeg endnu ikke sige, da jeg stadig i gang med at bearbejde data.
Men én ting, som jeg foreløbig kan konstatere – og som er kommet bag på mig - er, at der er flere læger, der beder hver dag. Og det er flere, end jeg havde regnet med. Om det er en decideret religiøs bøn eller bare dét, at de dagligt sender en tanke til noget eller nogen, vides ikke. Der skal flere kvalitative undersøgelser til.
Derudover kan jeg se, at der er lidt flere ateister blandt læger end den generelle danske befolkning, hvilket ikke er den store overraskelse. Læger har jo en naturvidenskabelig og evidensbaseret tilgang.
Hvad skal din forskning bruges til?
Jeg betragter min forskning som grundforskning. Vi får noget viden om de danske læger, som vi ikke har haft før, og det vil give klarhed over, hvilke yderligere undersøgelser man kan lave fremover.
Ellers kan afhandlingen forhåbentligt bidrage til at blive klogere på patient-lægeforholdet, hvad de taler om og hvordan de kommunikerer. Den litteratur og forskning, der er på området, handler næsten udelukkende om patientens kulturelle baggrund og selvopfattelse, hvor mit fokus er lægens.
Mit ærinde er ikke at problematisere det eller på nogen måde fremme eller begrænse religiøs tro eller ateisme, men at blive klogere på lægerne rent sociologisk. Den viden kan bruges til at styrke læge-patientforholdet.
Af Birgitte Hornhaver, biho@sdu.dk
Se hele artiklen i Ny Viden:
li