Forskere vil udvikle metoder til at identificere de patienter, som pludseligt og uventet, får det meget værre.
De vurderes stabile ved indlæggelsen. Hverken deres fremtræden eller undersøgelser viser tegn på et behov for akut indsats. Men inden for det første døgn forværres deres tilstand pludselig, og risikoen for, at de dør inden for de næste 30 dage, tredobles.
Der er tale om en lille gruppe blandt de omkring 450 patienter, som i løbet af et døgn henvender sig på Fælles Akutmodtagelse på Odense Universitetshospital (OUH). Men nu vil OUH og forskere på Syddansk Universitet i fællesskab udvikle metoder, der skal gøre det muligt allerede ved indlæggelsen at identificere patienter, som i starten er stabile, men senere - pludseligt og mod forventning - får det meget værre. I dag oplever hospitalet cirka et uventet dødsfald om ugen blandt denne gruppe patienter.
-Alle patienter kommer i princippet ind ad den samme dør, og vi skal lave en akut vurdering af, hvad der haster og hvad der ikke haster, så de mest kritiske patienter tilses først. Vi inddrager både historien, altså hvad der er sket dem, og deres aktuelle tilstand, f.eks. blodtryk og puls, når vi inddeler patienterne i risikogrupper. Men hos cirka 20 procent af de patienter, der ved indlæggelsen har helt stabile vitalværdier og ”fredelige” symptomer, sker der en forværring mellem seks og ti timer efter ankomsten, fortæller professor Annmarie Lassen, der også er overlæge på OUH’s Fælles Akutmodtagelse, som blandt andet omfatter skadestue, modtagelse og traumecenter.
Alarm skal forudse komplikationer
Udgangspunktet for det nye projekt er derfor at udvikle bedre redskaber til at fortolke data fra denne patientgruppe – og dermed forudse og advare om potentielt livstruende komplikationer, inden de opstår.
Danmarks største velfærdsteknologiske forsknings- og innovationsprojekt.
Det er et offentligt-privat samarbejde mellem sundhedspersonale, patienter, private virksomheder og forskningsinstitutioner. I tværfaglige projekter udvikler de nye velfærdsteknologiske produkter og services, som kan være med til at reducere antallet – og varigheden – af indlæggelser på de danske hospitaler.
Professor Uffe Kock Wiil fra Mærsk Instituttet er forskningsleder.
Professor Uffe Kock Wiil fra Mærsk Instituttet forsker i videnshåndtering, og han har sammen med Annmarie Lassen udformet projektet, der foregår i regi af den velfærdsteknologiske satsning Patient@home, som Syddansk Universitet står i spidsen for.
- Vi vil analysere data om blodtryk, hjerterytme m.m. fra de monitorer, som patienterne tilkobles, når de indlægges, for at finde mønstre, som kan skabe et bedre grundlag for at vurdere patienternes tilstand. Vores mål er at skabe intelligent elektronisk udstyr, der giver alarm, hvis der opstår mønstre i patientens vitalværdier, som peger på, at patienten tilstand vil forværres, siger Uffe Kock Wiil.
Mere intelligente alarmer, der reagerer når der er en sikker trend i patientens tilstand, vil kunne aflaste plejepersonalet, som i dag bruger en del tid på at holde øje med og tolke de data, som monitorer hele tiden producerer.
- Hvis personalet får et bedre værktøj til at skabe overblik over de mange informationer, som monitorerne afgiver, kan vi bruge flere ressourcer på at pleje patienterne og færre på at observere og tolke de elektroniske data. Vi kan samtidig blive bedre til at skelne, hvem der skal blive på hospitalet, og hvem det er sikkert at sende hjem, siger Annmarie Lassen.
Af Bente Dalgaard bda@sdu.dk.
Se artiklen i Ny Viden:
