Lektor Anders Brandt fra Institut for Teknologi og Innovation på Syddansk Universitet forsker i metaltræthed. Og ifølge ham opstår den som følge af, at vibrationer skaber revner, der gradvist vokser sig store.
Herhjemme husker nogle måske, at en norsk platform kæntrede i 1980, da et af de fem ben brækkede, og 123 personer omkom.
Og i efteråret 2011 blev der fundet så mange betydelige revner i Storstrømsbroen, at det med kort varsel var nødvendigt at lukke broen. Den er åbnet igen, men adskillige eksperter er enige om, at metaltrætheden er så alvorligt et problem, at den mest ansvarlige løsning er at bygge en ny.
Maskiner bryder sammen
- Der findes også eksempler på skibe, som er forlist på grund af metaltræthed og fly, der er faldet ned. 90 procent af alle havarier i maskiner skyldes metaltræthed. Derfor er det vigtigt at få en større forståelse af fænomenet, siger Anders Brandt.
Nogle gange sidder revnerne indvendigt i metallet, så man ikke med det blotte øje kan registrere dem. Derfor er det vigtigt, at man på forhånd har en formodning om, hvornår problemerne opstår. Og derfor bliver ”virtuel prototyping”, hvor man laver teoretiske modeller på computeren, stadig vigtigere.
Samarbejde med tysk ingeniørakademi
Sammenhængen mellem virkeligheden og de teoretiske modeller spiller også en central rolle i det store forskningsprojekt om skibe, som han for tiden gennemfører i samarbejde med ingeniørakademiet i Kiel.
På den tyske ”fachhochschule” opbygger man et laboratorium, hvor man udsætter materialerne for vibrationer og belastninger, mens man i Odense forsøger at simulere og beregne metaltræthed på computere.
Samtidigt har SDU anskaffet et målesystem med meget fintfølende sensorer, som kan registrere op til 100 punkter samtidigt. Dermed bliver det muligt at sammenligne målingerne med de teoretiske modeller i bestræbelsen på at finjustere modellerne, forklarer Anders Brandt.
Tre år til at udvikle bedre måleudstyr
Skibe udsættes ikke for nær de samme vibrationer og belastninger som biler og fly, men der kan opstå problemer på grund af rystelser fra propellen, som forplanter sig via akslen til andre dele af skibet. Hvor længe metallet kan holde til belastningen er vanskeligt at forudsige, da man ikke kender betydningen af, at skibet er i vand. Derfor er det vitalt, at de faktiske målinger bliver udført, mens skibet sejler.
Målet med det nuværende projekt er, at forskerne om tre år har udviklet bedre software, bedre metoder og bedre måleudstyr, når det gælder beregning af metaltræthed i alt fra små komponenter til skibe og broer.
Af Vagn Erik Andersen, vea@journalist.dk
Fakta
Forskningsprojektet om metaltræthed i skibe gennemføres i et samarbejde mellem Syddansk Universitet og Fachhochschule Kiel.
Projektet er treårigt og løber samlet op i 6,3 millioner kroner. Det er døbt FastLabNet og får støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.
Målet er at samle viden om metaltræthed til gavn for erhvervslivet i de to regioner Syddanmark og Nordtyskland.
Se artiklen i Ny Viden:
