Danskerne er vilde med fitness og betaler gerne flere hundrede kroner om måneden for et medlemskort. Antallet af kommercielle fitnesscentre i Danmark er således steget med 17 procent fra 2007 til 2011, så der ved årsskiftet var 444 af slagsen. Samtidigt flygter især teenagerne ud af de klassiske idrætsforeninger.
- Foreningerne har en stor del af ansvaret for kommercialiseringen af breddeidrætten, for de har ikke formået at reagere på de nye behov, som almindelige idrætsudøvere og motionister har, siger Kasper Lund Kirkegaard.
Han har som den første danske forsker kigget dybt ind i fitnesskulturen og har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling på Syddansk Universitet om bl.a. breddeidrættens kommercialisering.
- For mange idrætsudøvere er det primære ikke længere at konkurrere og vinde. Motiverne er derimod ofte at blive sund eller at se godt ud, og træningen må gerne finde sted i sociale fællesskaber, men på en mere uforpligtende måde end i foreningerne. De strømninger har de kommercielle udbydere været i stand til at fange og organisere, siger Kasper Lund Kirkegaard.
Kvinderne i klemme
Især kvinders motiv for at dyrke idræt er ikke blevet taget seriøst i den eksisterende foreningskultur. Årsagen skal ifølge forskeren bl.a. findes i, at mænd har siddet på leder- og bestyrelsesposter i de specialiserede sportsforeninger, og mænd er generelt mere optaget af sport og konkurrence end af sundhed og udseende.
- Lidt karikeret kan man sige, at hvis vægtløfterforbundet for mange år siden havde været opmærksom på de her strømninger, ville det i dag være Danmarks største idrætsforbund, siger Kasper Lund Kirkegaard.
Han nævner gymnastikforeningerne som et eksempel på, at det har kunnet svare sig at organisere idrætten for alle dem med andre træningsmotiver. De har taget aerobic, step, pilates og zumba på programmet og har dermed mange medlemmer, som i andre lande typisk er organiseret af kommercielle idrætsudbydere.
- Gymnastikforeningerne har formået at indrette sig, men det er sigende, at det er sket som en reaktion på udviklingen. De har ikke selv udviklet de nye motionstilbud, men har af nødvendighed efterlignet de kommercielle centres tiltag for at kunne følge med, siger Kasper Lund Kirkegaard.
Hvor udviklingen af nye motionsformer og idrætsgrene tidligere lå i foreningsregi, er det nu de private aktører, der står bag produktudviklingen.
Kasper Lund Kirkegaard nævner to af de nyeste eksempler: Private golfbaner, hvor firmaer byder sig til for dem, der ikke vil bruge en halv dage på at gå 18 huller, men blot vil hygge sig lidt. Og sågar inden for fodbold begynder private firmaer at konkurrere med foreningerne. Fodboldfabrikken.dk i København tilbyder alle at melde sig til bold og hygge på fire indendørs kunstgræsbaner. Her får man overtrækstrøjer og bold udleveret og betaler pr. times forbrug. Det er ”pay-and-play” uden forpligtende sociale fællesskaber.
Af Vagn Erik Andersen, vea@journalist.dk
Læs hele artiklen i Ny Viden:
