SDU har taget initiativ til at udvikle en systematisk metode til at opspore små børn, som har psykiske skader fra overgreb, omsorgssvigt, sygdom eller ulykke
De senere års alvorlige børnesage om overgreb og omsorgssvigt rejser spørgsmålet om, hvorfor der ikke langt hurtigere gribes ind over for uhyrligheder, som ofte står på i årevis.
Men der findes i dag ingen systematisk metode til at opspore de små børn under fem år, som udsættes for så traumatiske oplevelser, at de har brug for hjælp. Det vil psykologer og andre fagfolk nu rette op på.
Professor Ask Elklit fra Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet er leder af en arbejdsgruppe, som i løbet af foråret vil udarbejde en test, der kan bruges i vuggestuer, børnehaver, på hospitaler og andre institutioner, der er i kontakt med børn, som er så små, at de ikke selv kan sætte ord på deres oplevelser.
- Hvis personalet har en mistanke om, et barn udsættes for overgreb eller omsorgssvigt, vil man med en test, der varer under en time, kunne få vished, om der er noget at komme efter, siger Ask Elklit.
Fra fornemmelse til vished
Han peger på, at der er et stort behov for præcise og pålidelige værktøjer, så personalet ikke kun skal reagere ud fra deres egne fornemmelser.
- Folks normer er forskellige og nogle tænker måske, at det er ok, at et lille barn lugter lidt eller ikke har fået skiftet tøj. Der kan være små tegn, som i sig selv ikke er så tydelige, at man ligefrem vil rejse en sag. Men ved at bruge testen kan man se, om der er grund til at bekymre sig. På den måde vil vi blive i stand til at identificere de traumatiserede børn og sikre, at de bliver behandlet, siger Ask Elklit.
- Vi ved, at 2 procent af en årgang - og det er 1200 børn - udsættes for seksuelle overgreb. Yderligere 2,1 procent oplever omsorgssvigt, fysisk mishandling og systematisk devaluering, så der er i allerhøjeste grad brug for en tidlig indsats, siger han.
Det er meningen, at den kommende test skal kunne bruges bredt, f.eks. også til at finde ud af, om børn har alvorlige psykiske eftervirkninger efter ulykker, overgreb eller langvarige hospitalsophold.
- I dag tester man både sprog og motorik i børnehaverne for at finde de børn, der har brug for hjælp, og vi ser gerne, at denne tidlige indsats udbredes, så vi i højere grad kan identificere de traumatiserede børn, siger Ask Elklit.
Arbejdsgruppen vil derfor tage kontakt til Sundhedsstyrelsen, når den er klar med sine anbefalinger.
Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk
Læs hele artiklen i Ny Viden:
