Glem alt om svedige fitness-lokaler eller plørede løbestier. Spis i stedet en pille og tab dig.
Det kan måske blive fremtiden, efter at forskere har opdaget et hormon, som naturligt udskilles i blodet efter en periode med træning.
Det er Kurt Højlund, lektor ved Klinisk Institut på Syddansk Universitet, der sammen med en international forskningsgruppe har påvist, at kroppens muskler udskiller hormonet irisin som følge af træning. Hormonet har vist sig at være medansvarlig for, at kroppens energiomsætning stiger naturligt efter ugers træning.
Indtil videre har forsøgene kun været gennemført på mus, men forskerne er i gang med at undersøge, om tilsvarende forhold gælder hos mennesker.
- Det formoder vi. Og hvis det er tilfældet, kan man gå i gang med at udvikle en behandling, som påvirker kroppens energiomsætning på samme måde, som det naturligt sker efter en periode med træning. Med sådan en behandling vil man potentielt kunne tabe sig uden at træne, siger Kurt Højlund, som har ledet det danske bidrag til studiet.
Irisin kan blive vigtig for fedmebekæmpelse
Det er første gang nogensinde, at forskere har påvist eksistensen af hormonet irisin, som ser ud til at spille en stor rolle for den ændrede energiomsætning.
Hormonet aktiverer et program i de hvide fedtceller, som omdanner det til noget, der minder om brunt fedtvæv. I modsætning til hvide fedtceller har brunt fedt en række positive egenskaber, og derfor vil det være et stort skridt i fedmebekæmpelse, hvis man kan øge mængden af brunt-lignende fedtvæv hos voksne mennesker.
- Da irsisin er et naturligt forekommende hormon, øger det sandsynligheden for, at man vil kunne give det i tilstrækkelige mængder, uden at det giver bivirkninger, siger Kurt Højlund, der udover at være klinisk lektor ved Syddansk Universitet også er overlæge ved Odense Universitetshospital.
De danske forskere har bidraget med muskelbiopsier og blodprøver fra en række raske
forsøgspersoner, der har trænet i 10 uger i forbindelse med et andet studie på Syddansk Universitet.
Resultaterne er offentliggjort i Nature.
Læs hele artiklen i Ny Viden:
