En voksende interesse for livshistorier præger tidens tegneserier - og tegnerne er ofte personligt involveret, fortæller SDU-lektor Anne Magnussen. Hun leder nyt netværk for tegneserieforskere.
Superheltene holder sig stadig flyvende, men i dag udgør de kun en lille del af de tegneserier, der bliver trykt, læst – og udforsket. De klassiske kulørte hæfter har blandt andet fået selskab af grafiske romaner, der ofte beskæftiger sig med emner, som udspringer af den enkelte tegners liv.
- De senere års store interesse for biografier er også smittet af på tegneserierne. Der udkommer en del grafiske romaner, som er udformet som semibiografier, hvor tegnerne involverer sig personligt. Det startede med ”MAUS- en overlevende fortæller”, som vakte stor opmærksomhed og fik Pulitzerprisen i 1992, fortæller lektor Anne Magnussen fra Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse.
Ny vinkler på fortiden
I MAUS genfortæller tegneren Art Spiegelman sin egen fars oplevelser som offer for jødeforfølgelser i Polen før og under 2. Verdenskrig. Han skildrer også sit eget forhold til faderen og inddrager sine egne problemer med at klare faderens stadig mere urimelige krav til sine omgivelser.
-De grafiske romaner bliver i mange tilfælde en slags historiske dokumenter, der gennem den enkeltes erindringer kan belyse begivenheder i fortiden fra andre vinkler end man plejer, siger Anne Magnussen, som selv forsker i spanske og argentinske tegneserier, hvor erindringer om diktatur og politisk konflikt har fyldt meget i de senere år.
En voksende niche
Som tegneserieforsker skal hun kikke langt efter fagfæller. For selv om området er hastigt voksende, og der udkommer flere internationale forskningstidsskrifter, er tegneserieforskningen stadig et nicheområde – ikke mindst i Norden.
Derfor har 30 forskere slået sig sammen i et nyt netværk: Nordic Network for Comics Research, som får støtte af Det Frie Forskningsråd.
Anne Magnussen er leder af netværket, som foreløbig har seks forskergrupper. En gruppe beskæftiger sig med superhelten som symbol, en anden med de populære japanske manga-tegneserier, som går rent ind hos børn og unge over hele verden. Og en tredje, som Anne Magnussen deltager i, udforsker, hvordan nyere tegneserier udfordrer de nationale identiteter med modfortællinger, hvor den enkelte – eller et mindretal – kommer til orde.
-Her i Norden er tegneserier stadig et meget ungt forskningsområde med forholdsvis få forskere, som har vidt forskellige indgangsvinkler. Derfor har vi brug for faglige netværk til at udveksle ideer og erfaringer, mener Anne Magnussen.
Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk
Se også Nordic Network for Comics Research
Læs hele artiklen i Ny Viden:
