Helt usædvanligt lægger Odense Universitetshospital ikke respirator-patienter i kunstigt koma. Ny forskning viser, at det har flere fordele.
Hvad er bedst: At bedøve respirator-patienter og dermed blandt andet skåne dem for bevidstheden om deres alvorlige og kritiske tilstand. Eller at holde dem vågne, så de måske stiller læger eller pårørende spørgsmålet: Skal jeg dø nu?”
Helt klart det sidste, mener afdelingslæge Thomas Strøm, der netop har forsvaret sin ph.d. afhandling om kunstigt koma ved Syddansk universitets Kliniske Institut.
Dels bliver respirator-patienter, der ikke har været bedøvet – lagt i kunstigt koma- hurtigere udskrevet fra hospitalet; dels oplever både læger, sygeplejersker og pårørende mange fordele og større tryghed ved, at patienterne er vågne; og dels er der ikke noget, der tyder på, at det er mere traumatisk at være ved bevidsthed i respiratoren end at være bedøvet.
- Vågne respiratorpatienter kan kommunikere. De kan trykke i vores hænder. Måske skriver de ”Skal jeg dø nu” på papirblokken. Så svarer vi ”Det gør vi alt for, at du ikke skal”. Det er umiddelbart hårde konfrontationer, men bagefter er det en rigtig god følelse at have haft den direkte dialog, siger Thomas Strøm. Han tilføjer, at der også er en række læge-faglige fordele ved vågne respirator-patienter:
- Den vågne patient vil altid være det bedste overvågningsparameter. Han kan fortælle, om han har ondt, og vi har meget bedre muligheder for at se, om patienten rent faktisk har fået det bedre eller måske dårligere. Hvorfor sover han hele dagen i dag, når han var vågen i går? og hvorfor er den ene arm slap? Den bedøvede patient bliver langt hyppigere kørt til scanninger, fordi vi ikke har samme muligheder for at opdage komplikationer undervejs, siger Thomas Strøm.
Erkendelse og diffuse oplevelser
At det er en værre oplevelse at være vågen end bedøvet, når man er i respirator, er der ikke noget, der tyder på. Psykologer tilknyttet forskningsforsøget har talt med en række af patienterne, efter de er blevet udskrevet, og der er ikke tegn på, at de har været mere plaget af post traumatiske stress-symptomer end de patienter, som var bedøvet, mens de var i respirator.
Tilbage i 1999 holdt Odense Universitetshospital op med automatisk at bedøve sine respirator-patienter, og Thomas Strøms forskningsforsøg har haft til formål at undersøge denne fremgangsmåde. 140 respirator-patienter – blandt andet kvæstede fra trafikulykker og patienter med meget alvorlige lungebetændelser, blodforgiftninger og andre kraftige infektioner - indgik i forsøget: Halvdelen fik smertebehandling og bedøvelse, den anden halvdel fik kun smertebehandling. Forskningsforsøget skal nu køre på flere hospitalsafdelinger.
Af Trine Bergman, trb@sdu.dk
Fakta om respirator
I nogle tilfælde skal respirator-patienter bedøves. Eksempel patienter der nedkøles efter genoplivning fra hjertestop. Forsøger man at nedkøle en vågen patient, vil kroppen stritte i mod, og det ubehageligt for patienten. Man nedkøler patienter, der er genoplivet fra hjertestop, i 24 timer, fordi det har vist sig, at de så har større chance for at overleve uden mén.
Også patienter, som har slået hovedet, gives kunstig koma. Med bedøvelsen falder hjernen i søvn. Dermed nedsættes stofskiftet og dermed trykket inde i hovedet.
Læs hele artiklen i Ny Viden:
