Over 500 millioner år gamle spor er usædvanlig velbevarede. Forskere fra Syddansk Universitet har fundet ud af hvorfor
Det har længe været en gåde, hvorfor vi i dag er i stand til at se usædvanligt velbevarede spor af dyr, der døde for over 500 millioner år siden. Men nu har en række forskere løst mysteriet.
Emma Hammarlund og Donald Canfield fra SDUs Nordisk Center for Jordens Udvikling, har begge bidraget med brikker til forståelsen af, hvorfor man i dag kan finde meget detaljerede forsteninger af jordens allerførste dyr, blandet andet i det kendte Burgess Shale i Canada, men også på lignende pladser i USA og Kina.
Forseglet i ler
Forskerne har fundet frem til, at dyrene er blevet begravet på havbunden under store mudderskred fra landområder. Mudderet bestod af meget fint ler, som lagde sig rundt om dyrene. Ovenpå leret har havet udskilt kalciumkarbonat – et kulsyresalt, der har dannet en forsegling over dyr og mudder. Det betyder, at mikroorganismerne, som kunne have spist de døde dyr, hverken har kunnet få ilt eller sulfat – og dermed brændstof til at arbejde ordentligt. Derfor har dyrene helt undgået den naturlige nedbrydning, som al organisk materiale udsættes for.
En sand guldmine
- Når en orm eller et andet lille havdyr dør på bunden af havet i dag, er de fuldstændig væk i løbet af et par timer eller maximalt dage. Men de første havdyr har helt undgået denne nedbrydning, og derfor kan man ikke blot se hårde dele som skal og knogler, der oftest findes som fossiler. 85 procent af de bevarede fossiler er de bløde dyr, og derfor er de kambriske fossiler en sand guldmine for forståelsen af livets opståen, siger Emma Hammarlund.
Hun er ph.d.-studerende på Nordisk Center for Jordens Udvikling, som ledes af professor Donald Canfield. De har arbejdet tæt sammen med forskere fra USA og Kina om de nye resultater.
Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk
Billedtekst:
Et af jordens første dyr er det bløde leddyr Leanchoilia, som er fundet i Chengjiang, Kina. Foto: Hou Xianguang, Yunnan University.
Læs hele artiklen i Ny Viden:
